Få balance med din vejrtrækning
Læsetid: 8 min
Udgivet: Januar, 2024
Det kan ofte føles som om vejrtrækningen er i vores følelsers vold. Hvis vi er vrede kan den blive blive hurtig og eksplosiv, og hvis vi er bange kan den blive stiv og tilbagehold. Men vidste du, at det også fungerer den anden vej rundt? At vi faktisk kan udnytte vores vejrtrækning aktivt og bevidst til at regulere vores følelser og skabe balance? Hvis du er nysgerrig, så læs med her på Luftspejlets anmeldelse af podcast-serien ”Hjernen på overarbejde”.
I podcast-serien ”Hjernen på overarbejde”, som du kan høre på de gængse podcast-tjenester, fortæller psykologerne Henrik Tingleff og Vibeke Lunding-Gregersen om begrebet compassion, og hvordan man kan bruge det til at passe på stressede hjerner hos sig selv og andre. Serien består af 50 afsnit, og mange af dem har fokus på åndedrættet i større eller mindre grad. Det at trække vejret spiller nemlig en central rolle for hvordan vi håndterer vores følelser.
''Psykologerne beskriver vagus-nerven som værende ”motorvejen” mellem hjernen, følelserne og kroppen, og at man kan påvirke denne vigtige forbindelse med sin vejrtrækning''
Hvad er compassion?
De første tre afsnit af podcasten giver en levende og let forståelig introduktion til det ellers lidt indviklede begreb: compassion. ”Compassion er en åbenhed over for egen og andres lidelse og et dybtfølt ønske om at lindre og forebygge” fortæller Henrik, og Vibeke understreger, at compassion ikke er en følelse, men snarere en tilstand, hvor man har fokus på egen og andres trivsel og derfor handler velovervejet med henblik på at hjælpe. De fremhæver at for atkunne praktisere compassion, er det nødvendigt at være klar over, hvordan vi mennesker håndterer vores følelser. Men hvorfor?
De følelsesregulerende systemer
”Al forandring starter med en følelse” siger Vibeke i afsnit 1 og forklarer at vi har tre følelsesregulerende systemer, der groft sagt hjælper os til at overleve. Læs om de tre systemer nedenfor.
Trusselssystemet
.. som får os til at reagere hurtigt og instinktivt når vi står over for en fare. Her opstår stærke følelser som vrede, frygt, nervøsitet og afsky for at gøre os klar til kamp eller flugt. Vrede hjælper dig fx til at sætte grænser på en fast måde i situationer, hvor du føler dig krænket, og frygt hjælper dig til at overholde fartgrænserne på motorvejen.
Motivationssystemet
..som får os til at være på udkig efter partner, karriere og succes. Det giver os et dopamin-kick, så vi føler belønning og positive følelser, såsom handlelyst, engagement og iver, hvilket får os til at sætte os mål, få idéer og udvikle os. Arbejdsglæde hjælper dig fx til at stå op kl. halv seks om morgenen, og forelskelse hjælper dig til at blive ved med at flirte med den partner, du har udset dig.
Det beroligende system
..som får os til at søge kontakt og nærvær med andre mennesker, hvilket er fuldstændig afgørende for vores overlevelse. Når vi bliver født, ville vi ikke kunne overleve ret mange timer uden nærvær og omsorg. Selv når vi bliver voksne, er vi ikke særligt store og stærke på egen hånd, men i en flok kan vi klare de mest uoverstigelige opgaver. Derfor har vi brug for følelser såsom tryghed, nærvær, afslapning, der hjælper os til at finde ro, så vi kan knytte bånd til andre mennesker.
Der er ikke nogle af systemerne, der er bedre end de andre, men der er brug for, at der er balance i dem, så vi ikke bliver ved med at bekymre os, når faren er drevet over, eller bliver ved med at flirte med folk, der har sagt nej. Men at skabe balance i følelsessystemerne er nemmere sagt end gjort.
Better safe than sorry
Hvis der er fare på færde skal trusselssystemet aktiveres hurtigt og effektivt. Det betyder, at det er det stærkeste af de tre, og bekymringer og irritation stjæler derfor tit pladsen fra andre følelser. Derfor kan vi opleve at vi går og bekymrer os om varmeregningen allerede inden vinteren kommer. Samtidig lever vi i et moderne samfund, der stiller store krav til vores præstationer både på arbejdet, i familien, blandt vennerne og på de sociale medier. Vi vil gerne både have en fed karriere, nogle velopdragne børn, en attraktiv krop, en lækker indretningsstil og nogle spændende fritidsinteresser.
Når vi hele tiden bliver målt og vejet, aktiverer det skiftevis trusselssystemet og motivationssystemet, der bobler og syder og holder os i gang, mens det beroligende system bliver sat til side. Vi får skabt ubalance i menneskehjernen, og begynder gradvist at være styret af følelser, der gør os til ”komodovaran i stedet for en god kammerat” – både overfor os selv og andre.
Det beroligende åndedræt
”Før vi er direktører, ingeniører, skolelærere eller key account managers, så er vi bare biologiske væsner. Og det skulle vi måske i virkeligheden til at tage meget mere seriøst” siger Henrik. Afsnit 33 i podcastserien handler om, hvilken indflydelse åndedrættet har på vores hjerne, følelser og humør.
I afsnittet fremhæver værterne, at vi kan gå tre dage uden vand, mad og søvn, men kun tre minutter uden luft. Derefter sætter vores hjerne og nervesystem automatisk vejrtrækningen i gang for os. Tankevækkende, ikke?
Så hjernen og nervesystemet påvirker direkte vores vejrtrækning, og omvendt kan den måde vi trækker vejret på også påvirke nervesystemet. Psykologerne beskriver vagus-nerven som værende ”motorvejen” mellem hjernen, følelserne og kroppen, og at man kan påvirke denne vigtige forbindelse med sin vejrtrækning. Hurtig, overfladisk vejrtrækning hænger ofte sammen med aktivitet i enten trussels- eller motivationssystemet, hvorimod en regelmæssig, rolig vejrtrækning hænger sammen med aktivitet i det beroligende system. Se Figur 1.
Figur 1: I podcast-serien ”Hjernen på overarbejde” fortæller to psykologer om, hvordan åndedrættet hænger tæt sammen med vores følelser, når vi oplever trusler, motivation og ro.
Det betyder, at hvis du ønsker at aktivere det beroligende system, for at skabe mere balance, bør du have fokus på at få flere dybe, regelmæssige, rolige vejrtrækninger ind i din hverdag. Efter afsnittet kommer et bonus-afsnit, hvor Vibeke guider en vejrtrækningsøvelse, der viser hvordan du gør.
Vi synes…
Her i Luftspejlet har vi nydt at lytte til podcast-serien ”Hjernen på overarbejde”. De to podcast-værter supplerer hinanden godt, fortæller i et levende sprog og bruger mange gode eksempler, så man kan genkende sin egen hverdag i den viden, de deler. Vi er også begejstrede for, at de undervejs henviser til de videnskabelige undersøgelser, der understøtter deres pointer. Engang i mellem bliver det dog en anelse tungt og indviklet at lytte til. Det er heller ikke helt til at vide, om der findes undersøgelser, der viser det modsatte, da værterne ikke rigtigt forholder sig kritisk til tilgangen.
Lyst til at lytte?
Alle afsnit af podcast-serien ”Hjernen på overarbejde” er tilgængelige via de gængse podcast-tjenester. Åndedrættet og den beroligende vejrtrækning er særligt i fokus i afsnit 33, 34 og 50. Podcast-værterne har også skrevet en bog med titlen "Hjernen på overarbejde”.