Luft under sangens vinger
Læsetid: 5 min
Udgivet: Januar, 2024
Vejrtrækningen foregår for det meste helt af sig selv og uden at vi bemærker det. Men hvordan fungerer vejrtrækningen, når man synger? Og kan mennesker med lungesygdom mon forbedre deres vejrtrækning ved at synge?
Åndedræt symboliserer liv. Vi trækker vejret lige fra den første indånding efter fødslen til den sidste udånding ved dødens indtræden. Vejrtrækningen sikrer, at ilten kommer ud i blodet og rundt i kroppen, hvilket er afgørende for, at vi mennesker kan fungere. Under indåndingen fyldes lungerne med luft, og under udåndingen tømmes lungerne igen, og dette foregår faktisk ca. 20.000 gange hver dag - som en bølgende bevægelse frem og tilbage.
Prøv at lægge mærke til dit åndedræt lige nu. Læg gerne den ene hånd på den nederste del af din mave og den anden hånd på din brystkasse. Måske kan du mærke, at maven bevæger sig udad, når du ånder ind, og at den bevæger sig indad igen, når du ånder ud. Måske kan du også mærke at brystkassen bevæger sig lidt eller meget – begge dele kan være helt almindelige. Prøv bare at lægge mærke til dit åndedræt ligesom det er.
Kroppens egen blæsebælg
Lungerne sidder godt beskyttet af ribbenene og musklerne omkring dem. Neden under lungerne sidder en stor muskel, som holder lungerne i gang ved skiftevis at hive i og skubbe til dem, lidt på samme måde som en blæsebælg. Musklen hedder diafragma, eller mellemgulvet på dansk, og er kroppens næststørste muskel. Når du trækker vejret, bevæger diafragma sig som et stempel op og ned i din brysthule (se Figur 1).
Når du tager en indånding, bevæger den sig ned, så dine lunger har plads til at blive fyldt med luft, og når du ånder luften ud igen, bevæger musklen sig op og presser lungerne sammen, så luften pustes ud gennem dit luftrør igen. Ud over selve diafragma, hjælper andre muskler også til ved indåndingen, herunder de små muskler inde mellem ribbenene og muskler øverst foran og bagpå brystkassen.
Figur 1. Diafragmas bevægelse får brystkassen og lungerne til at udvide sig.
Er det dig eller lungerne, der bestemmer?
For det meste foregår din vejrtrækning helt automatisk, og det er godt, for ellers kunne vi bruge meget af vores energi på at holde den i gang. Nogle gange er der brug for mere luft, og så ændrer vejrtrækningen sig, så den passer til de aktiviteter, du skal i gang med. Det kan for eksempel ske:
-
når du dyrker motion.
-
når du du mærker følelser, som vrede, angst eller glæde.
Som regel foregår vejrtrækningen igen her helt automatisk, men man kan også godt arbejde bevidst med sit åndedræt, for eksempel hvis man skal øve sig i at fløjte eller hvis man skal spille et blæseinstrument som trompet eller tuba. Eller hvis man skal synge.
Vidste du, at:
-
Din stemme er helt unik og adskiller sig fra andres stemmer på samme måde som vores fingeraftryk gør.
-
Din stemmes grundlæggende klang bestemmes af ting som stemmelæbernes størrelse og de såkaldte ”resonans-rum” i næsehule, svælg, hals og brysthule.
-
Det at synge involverer mere end hundrede muskler i kroppen - bl.a. muskler i kæben, tungen, læberne, halsen, nakken, brystkassen og i mave-regionen.
Ingen sang uden luft
Det at synge hænger uløseligt sammen med åndedrættet. Man mener, at sang har spillet en væsentlig rolle i alle kulturer og til alle tider i hele menneskehedens historie. De fleste forbinder sang med glæde, fællesskab og mening. Sang kan bevæge os, skabe følelser, og vække minder. Vi synger for vores børn. Vi synger til fodboldkampe, til fødselsdage, og til begravelser. Og under COVID-19-pandemien sang vi sammen – på afstand – fra altanerne
Stemmens lyd fremkommer ved, at de to små stemmelæber inden i struben samler sig og vibrerer, ikke mindst som følge af udåndingsluften, som strømmer op nede fra lungerne. Under indåndingen skilles stemmelæberne så igen ad for at ny luft uhindret kan strømme ned i lungerne. Når du synger, bliver din indånding kort og kraftfuld, og udåndingen bliver længere og mere kontrolleret, mens du synger. Indåndings- og udåndingsmusklerne arbejder således sammen, og holder hinanden i skak undervejs, mens du synger.
Mange sangere og sangpædagoger taler også som ”arbejdsåndedrættet” og ”sangerkroppen”, fordi man som sanger arbejder aktivt med kropsholdning, fysisk stabilitet og bevægelsesfrihed for at vejrtrækningsmusklerne og musklerne i struben virker som de skal, og for at stemmen kan klinge så frit som muligt og så man kan opnå det musikalske udtryk, man ønsker.
''Når du trækker vejret, bevæger diafragma sig som et stempel op og ned i din brysthule''
''Det at synge hænger uløseligt sammen med åndedrættet.''
''..sangtræning forbedrede gangdistance og livskvalitet for mennesker med lungesygdom''
At synge når man mangler luft
Forskning peger på, at sang kan forbedre styrke, kontrol og koordination i vejrtrækningsmusklerne, og måske kan bidrage til et roligere og dybereliggende åndedrætsmønster. Dette kan især være relevant for mennesker med syge lunger, da sangen kan give dem mindre oplevelse af åndenød, og kan være en sjov og rar måde at træne vejrtrækningsmuskulaturen på i selskab med andre.
Sang er derfor blevet en populær aktivitet for mennesker med lungesygdomme, for eksempel blandt mennesker med lungesygdommen KOL, som op mod 400.000 danskere er ramt af. Både i Danmark og i udlandet er der blevet oprettet såkaldte lungekor som en hyggelig fritidsaktivitet med fokus på det musikalske og på det at synge sammen med ligesindede. Nogle steder i verden – særligt i Storbritannien - arbejder sanglærere, fysioterapeuter og læger dog også på at udvikle en mere målrettet og trænings-orienteret måde at synge på, som er særligt tilpasset de udfordringer, lungesygdommen medfører.
For nylig har en gruppe danske forskere undersøgt, om sang medfører forbedringer for mennesker med lungesygdommen KOL, og om sang eventuelt kan være en relevant aktivitet i såkaldt lungerehabilitering for denne patientgruppe. Forskningsprojektet var det første af sin art i Danmark og det langt største hidtil på verdensplan, og forskerne fandt ud af, at sangtræning forbedrede gangdistance og livskvalitet for mennesker med lungesygdom i lige så høj grad som fysisk træning.
Det pegede også på, at sangtræningen gav deltagerne bedre kontrol over åndenød og vejrtrækningsmuskler. Der er dog stadig brug for mere forskning for at finde ud af, hvad det præcist er, der virker sundhedsfremmende ved sang, og det er stadig vigtigt at passe sin almindelige fysiske træning ved siden af sangen.
Forfatter
Mere viden?
Prøv at lægge mærke til, hvordan dit åndedræt arbejder næste gang, du synger eller fløjter i badet, synger godnatsang for dit barn, eller når du synger med på nationalsangen på stadion.
Du kan læse mere om den danske forskning i sang, vejrtrækning og lungesygdom her.
Hvis du er fagperson, kan du også læse den videnskabelige artikel fra forskningsprojektet om sangtræning for mennesker med KOL her.
Se mere om Mettes forskning ved at klikke her og hendes Ph.d.-afhandling om sang for mennesker med lungesygdommen KOL, ved at klikke her.
Interessekonflikter
Ingen.